Årsmøde 2010

Af Poul Erik Pedersen, Københavns politi.

Formanden, Kurt Bannerhoff bød velkommen til dette Årsmøde, der var henlagt til Slipshavn.

Formanden bød en særlig velkomst til dette års æresgæst, Inge-Lise Bagge (nu pensioneret, men tidligere ansat i Internationalt Afsnit), ligesom han desuden bød særlig velkomst til årets gæstetaler, Thomas Aalmann, præsten fra Thurø, Claus Redder Madsen fra Politiforbundet, Flemming Bech, Rigspolitiets Internationale Afsnit samt til de fremmødte medlemmer, som i år talte 27 personer.

Formanden konstaterede, at der var flere nye ansigter med, hvilket han udtrykte stor glæde over, idet det var rart at konstatere, at der stadig er interesse for foreningen.

Formanden gjorde opmærksom på, at vi for anden gang i foreningens historie havde valgt at afholde årsmøde og generalforsamling på dette historiske sted, der blev opført i 1656 ? 57 som skanse og for at sikre forbindelsen mellem Fyn og Sjælland. Desuden var det også en mærkedag ved, at det var 65 år siden, at budskabet fra London om tysklands overgivelse blev udsendt kl. 20.34. Dette havde formanden i samråd med redaktøren besluttet skulle markeres ved, at der i forbindelse med festmiddagen om aftenen traditionen tro skulle sættes levende lys i vinduerne og et passende antal fyrfadslys var indkøbt til formålet.

Formanden overgav herefter forsamlingen til Thurø ? præsten.

Sognepræst Thomas Aalmann fra Thurø gav en særdeles berigende og meget fængslende foredrag om sin tid og virke som feltpræst for de danske soldater i Afghanistan. Han indledte imidlertid med at redegøre kort for det kristne livssyn og betydningen af vores tilstedeværelse i et universelt samfund og det afgørende for, at mennesker kan leve og dø blandt hinanden. Han bevægede sig dog snart ind på sin tid som udsendt feltpræst og til at supplere sit foredrag havde han medbragt et powerpoint show med en række fotos fra sin tur. Han fortalte begejstret om, at han var blevet behandlet på samme måde som alle andre, men at soldaterne havde været så glade for ham, at de havde lavet et stort trækors som var forankret mellem nogle store sten, ligesom de havde af bindejern havde lavet et kirketårn, hvilket gjorde, at man var klar over, at der var en kirkens mand til stede i lejren. En af de ting, som han havde hæftet sig ved under sit ophold var, at der på intet tidspunkt havde været uvenskab mellem nogle af soldaterne, men tvært imod blev man altid mødt af en rar og venskabelig tone. Han var meget forbavset og havde forventet, at der af og til ville blive givet udtryk for irritation eller ?kuller? af hele tiden at være under pres og med døden ventende lige om hjørnet. Et meget åbenhjertet foredrag, hvor der ikke blev holdt noget tilbage om forholdene i Afghanistan og især de vilkår vore udsendte soldater lever under. Han fortalte også, at der nede var der ingen, som afholdt sig for at søge trøst og om nødvendigt græde ud sammen med ham. Uanset hvor store og stærke soldaterne var, holdt ingen tårerne tilbage, når man fandt det nødvendigt at give udtryk for sin sorg over sårede eller faldne kammerater.

Formanden gav herefter ordet til vores kontaktmand i Politiforbundet, Claus Redder Madsen, som orienterede os om det seneste omkring aftaler og forhandlinger med Rigspolitichefen. Der var til stadighed en debat om hvilken kompensation der skal ydes danske politimænd under udsendelser til Internationale missioner, og det var åbenbart, at man skelede til de aftaler der gælder i broderlandene omkring os, men ens kan de aldrig blive af helt åbenlyse årsager. Gennem det nordiske og europæiske samarbejde blev forholdene til stadighed debatteret, når der var samlinger i de forskellige fora. Han fortalte desuden om forbundets deltagelse i medaljeparader rundt omkring og understregede, at det var utrolig vigtigt, at der hele tiden var et link til Politiforbundet for de udsendte. Dette var med til at fjerne en del urimeligheder og misforståelser omkring udsendelser, men han erkendte, at det var umuligt at følge alle regler 100 % hele tiden, idet det ofte viste sig, at der her og der var særlige forhold at tage hensyn til. Han gjorde opmærksom på Flagdagen den 5. september hvor der desuden skulle afsløre et monument for Danmarks Internatonale indsats. Man overvejede i øjeblikket, om man skal indføre ?Et sidste vilje? brev i lighed med det, som blev anvendt af forsvaret. Dette skulle være med til at sikre at polititjenestemandens efterladte såfremt han mistede livet under en mission. Der skal iværksættes en Workshop bestående af nuværende og tidligere udsendte, psykologer repræsentanter fra forbundet og andre interessenter om udsendtes forhold. Workshoppen forventes startet 4. ? 5. november og Claus var sikker på, at der vil blive en plads til en repræsentant for Politiets Blå Baretter.

Herefter fik repræsentanten fra Internationalt Afsnit, Flemming Bech, ordet og han redegjorde for afdelingens status med hensyn til personale og opgaver, idet en ny struktur var noget man lige skulle vænne sig til og få indarbejdet i sine rutiner, men han gav udtryk for, at det gik fint. Der bliver stadig afviklet et par IPOK kurser om året og der står til stadighed 40 ? 50 mand klar til udsendelse, hvilket var meget tilfredsstillende. Han redegjorde derefter for de igangværende missioner og deres formål, ligesom han oplyste, at de 75 mand, som var aftalt i forbindelse med Politiforliget stadig var det antal Danmark skal afgive til Internationale opgaver. Han oplyste at selv om 75 var aftalt kunne stillingerne dog antalsmæssigt kun udgøre omkring 60 personer, idet man beregnede det i årsværker. Pt. var der 47 udsendt i missioner, men tallet skulle gerne meget snart ende på de ca. 60. Politikredsene var blevet tildelt midler til dækning af udgiften for afgivelse af den procentmæssige andel den enkelte politikreds stod for. Han tilføjede dog, at der, så vidt han huskede, var indført en ny ordning fra 1. januar i år, hvorefter politikredsene fik tildelt midler efter det antal, som man afgav og ikke efter en forud aftalt fordeling. Han opfordrede stadig til, at man søgte ud i missioner også selv om man måtte vente nogen tid, inden udsendelse blev effektueret. Han beklagede at ?kontaktmandsordningen? endnu ikke var blevet gennemført, men erklærede, at arbejdet med få etableret ordningen fortsatte og ville forhåbentlig blive tilendebragt inden for den nærmeste fremtid. Han overbragte afslutningsvis en hilsen fra Internationalt Afsnit.

Herefter blev der en pause, men Årsmødet fortsatte efter Generalforsamlingen med festmiddag kl. 17.30.

Under middagen holdt formanden en lille tale for Inge-Lise Bagge, hvori han roste hende for det gode humør, venlige smil og hendes varme hjerte, men ikke mindst for de mange trøstende ord, som hun måtte give kollegaerne, når et eller andet var gået galt før eller under en udsendelse. Formanden afsluttede sin tale med at overrække Inge-Lise Bagge en flot buket blomster og en lille en til halsen.

Under middagen blev medlemmerne overrasket af et indslag, som formanden havde arrangeret. Der var tale om en kollega fra Nyborg, som optrådte dels med sang, men også fortalte vittigheder. Det var vel en slags stand up sanger. Et meget uventet men utroligt godt indslag som satte lidt ekstra kolorit på aftenen.

Således blev det lidt sent, inden vi alle krøb til køjs.